Medlem af
  • 4.jpg

Incest

Jeg har arbejdet med kvinder udsat for sexuelle overgreb i barndommen siden 1982 og var i alt 14 år i en alternativ, frivillig rådgivning delvist som studerende. Jeg skrev afsluttende speciale om mænd, som var blevet udsat af sexuelle overgreb i barndommen begået af deres mor eller stedfar.

Specialet var baseret på ca. 15 interviews. Efterfølgende har sexuelle overgreb været en væsentlig del af mit arbejde som privatpraktiserende psykolog. Jeg har også ledet hjælp-til-selvhjælps grupper for kvinder udsat for incest eller andre sexuelle overgreb i barndommen.

Incest er den gængse betegnelse for enhver form for sexuelle overgreb samt blufærdighedskrænkelser. Det er kun ganske på af disse overgreb, som anmeldes og fører til en retssag mod krænkeren. Forældelsesfristen er 10 år efter, at ofret er fyldt 18 år og er myndig.

De fleste sexuelle overgreb foregår indenfor familien – der kan typisk være tale om far, stedfar, bror, onkel mm.(i sjældne tilfælde søster eller mor)
Sexuelle overgreb udenfor familien kan typisk begås af pædagoger, ansatte indenfor idræt, spejderledere, ”barnepiger” m.m. Det er uhyre sjældent, at børn udsættes for overgreb fra en helt fremmed.

Sexuelle overgreb kan gå fra beluring af barnet, blufærdighedskrænkelse(krænkeren blotter sig), tvungen onani, oralsex, samleje henholdsvis vaginalt- og analt gående til decideret voldtægt. Overgrebene vil typisk strække sig over flere år.

Det er min erfaring at ganske mange har været udsat for sexuelle overgreb. En undersøgelse af Ingrid Leth når frem til, at ca. hver tiende har været udsat for sexuelle overgreb. Det vil sige, at der i en hver skoleklasse befinder sig to børn, som har været udsat for overgreb. Den pågældende undersøgelse viser i øvrigt også, at der ikke begås flere overgreb i dag end for 50 år siden. Der er blot kommet mere fokus på problemet blandt andet pga.. kvindebevægelsen arbejde. I betragtning af, at ganske få overgreb anmeldes, antages det, at mørketallet(ikke anmeldte forhold) er uhyre stort.

Sexuelle overgreb i barndommen efterlader altid et sår i sindet. Nogle kvinder fortrænger fuldstændigt overgrebet, hvor erindringerne eksempelvis først eksempelvis dukker op i forbindelse med selv at få et barn. Andre prøver at glemme det. Overgrebene vil dog under alle omstændigheder sætte sine spor.

Symptomerne på overgreb er mangfoldige:

  • Selvmordsforsøg
  • Skære i sig selv
  • Spiseforstyrrelser
  • Mindreværd
  • Skyldfølelse
  • Angst
  • Sexuelle problemer
  • Alkoholisme
  • Narkomani
  • Voldtægt - en eller flere
  • Depression
  • Massive problemer i parforholdet.
  • Risiko for at egne børn bliver misbrugt
  • Prostitution

Det skal understreges, at et enkelt symptom på denne liste ikke nødvendigvis skyldes sexuelle overgreb i barndommen, og at alle symptomer kan skyldes anden form for omsorgssvigt i barndommen.,
Behandling af voksne, som har været udsat for sexuelle overgreb vil først og fremmest handle om bearbejdelse af skyldfølelsen og herefter at genetablere tilliden til egne ”alarmklokker” og at turde handle på dem. Der vil ofte være tale om et længerevarende forløb, da der typisk er en del symptomer.

Jeg arbejder for "Servicestyrelsen" med projektet "Senfølger hos voksne af sexuelle overgreb i barndommen", hvor man kan få tilbudt 11 timers gratis terapi. Denne ordning løber indtil videre til udgangen af året. Ansøgningsskema kan rekvireres på tlf.  33 17 09 29

 
Centrumterapi v/ Hanne Pedersen - "Psykologerne 1. sal" Vesterbrogade 62 A, 1 - 1620 København V | Tlf.mobil.: 21 76 52 80 E-mail: h@hannepedersen.dk